Løbeskole 2018 & 2019

Glæd dig allerede nu til et fantastisk løb den 6. januar 2019 !!! Der venter dig en unik løbeoplevelse i Øland skoven.

Løbefællesskabet ROFL Run har samlet kræfterne og al viden om løb for at skabe et forløb med fortræning til et trailløb i Øland skoven.

 

Vi gentager succesen og udbyder løbeskoler for dig, der gerne vil være en del af et løbefællesskab. Hold formen ved lige henover vinteren og få styrket din krop, så du er klar til forårets mål. Vi starter op d. 31. oktober!

 

Målgruppe:

Løbeskolerne er for alle begyndere og let øvede, også unge mennesker med lyst til at komme i gang med at løbetræne under strukturerede forhold. Vi udbyder: Begynderholdet, 5- & 10-kæmperne. 5-kæmperne er for dig, der har gennemført Begynderholdet/5-kæmperne eller for den øvede løber, som elsker 5 km-distancen. De længere distancer dækkes af 10-kæmperne.

Periode:

Træningen indledes onsdag d. 31. oktober kl. 18:15 i DGI Huset. Første aften starter med en orientering om løbeskolerne kl. 18:00. Vi fordeler os herefter på de fire skoler og går/løber den første tur sammen. Herefter træner vi hver mandag og onsdag indtil den 30. januar 2019. Løbet finder sted i januar måned.

 

Tempo:

Er du som de fleste – vil gerne – men det bliver ligesom ikke til noget. Så er ROFL Run's løbeskolen et godt tilbud til dig, der gerne vil i gang med at løbe eller have lidt mere struktur på dine løbevaner.

Træningen med ROFLRun:

Ved løbeskolens start bliver der oprettet tre hold, hvor der tages udgangspunkt i den enkeltes form. Så du løber sammen med andre på det niveau, der passer til dig. Hvert hold træner efter eget løbeprogram, der stiger lidt i sværhedsgrad uge for uge.

Løbeguides fra ROFL Runners sørger for passende tempo og gå-pauser. Du skal afsætte 55 til 75 min træningen.

 

Løbeskolen har 18 frivillige løbeguides, der selv er motionister og som gerne vil dele ud af deres løbeerfaring. Vores løbeguides er uddannet i DGI regi og planlægger selv ruterne for blandt andet at tilgodese variation i træningen.

 

Løbeskolerne:

Begynderholdet er for begyndere eller dig, der har gennemført Igangsætterne og som i udgangspunktet kan løbe 5-10 min. i et stille og roligt tempo. Målet med træningen er at etablere en fast træningsrutine, forbrænde kalorier og finde glæden ved at løbe og bevæge sig. I tillæg laves forskellige øvelser, der styrker kroppen og er med til at gøre dig til en bedre løber. Styrkedelen vil foregå i DGI Huset om onsdagen før eller efter løbeturen.

På Begynderholdet vil de fleste løbere være sundhedsløbere. Holdet er for dig, der gerne vil løbe i 30 min.

Træningsvarighed er ca. én time.

 

5-kæmperne er for begyndere og letøvede, som gerne vil løbe efter et mål: 5 km-distancen. Det er både for dig, der gerne vil træne efter at kan løbe en 5 km’er og for dig, der gerne vil løbe lidt hurtigere på 5 km. 5-kæmperne er for alle, der i udgangspunktet kan løbe 3-4 km. og har mod på lidt mere målrettet træning med interval træning osv..

Træningsvarighed er ca. én time.

 

10-kæmperne K7 er for letøvede til øvede løbere, som gerne vil løbe efter et mål; 10 km-distancen. Det er både for dig, der gerne vil træne efter at kunne løbe en 10 km’er, og for dig der gerne vil kunne løbe lidt hurtigere på 10 km. 10-kæmperne er for alle, der, uanset tempo, kan løbe omkring 5-6 km og har mod på lidt mere målrettet træning med løb på niveau, tempoture, intervaltræning og CrossGymLøb.

Træningsvarighed er ca. én time og 15 min.

 

Deltagelse i løbeskolen giver dig:

• 13 uger med 2 ugentlige løbetræninger

• Deltagelse i Øland Nytårs Trailløb

• Forplejning/forfriskning efter løbet

• ROFL Run halsedisse

• Deltagelse i events

• Råd og vejledning til dig, der vil forbedre dit løb

• Et løbefællesskab og kompetente løbetrænere

 

Tilmelding:

Du kan tilmelde dig via DGI-Huset´s reception eller hjemmeside http://dgihusetaabybro.halbooking.dk/proc_holdplan.asp eller brug tilmeldingsknappen. Tilmeld dig nu og få 13 uger til kr. 299,- Pris 299 kr. til og med d. 5. november herefter 349 kr. Tilmelding lukker d. 14. november.

 

Tidspunkt:

Vi starter fra DGI-Huset Aabybro hver mandag kl. 17:30 og onsdag fra kl. 18:15 med fælles opvarmning. Efter træningen er der udstrækning og hyggesnak.

 

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Løbeskolens ledere Jane Foget eller Karsten Sørensen via mail: info@roflrun.dk eller facebook: https://www.facebook.com/roflrun/

De bedste løbehilsner

ROFLRun - Running - Outdoor - Fitness - Laughing

 

Jane Foget & Karsten Sørensen

Løbeskole 2018/19 !!!

 

Garanteret startnummer til

Trailløb på Øland

 

Forløbet starter den 31. oktober

 

Copyright © All Rights Reserved