Social løbeklub !!!

Hvad er ROFLRun?

 

ROFLRun (ROFL Runners) gik i luften d. 11. april 2016. Foreningens formål er, at skabe en samlet forening for medlemmer med samme fællesinteresse for løb i Aabybro/Brovst og omegn. Så KOM bare!


ROFL Run har to faste ugentlige træninger og i perioder kan der også være træning i weekenden. Der kan løbende blive koblet forskellige events på ROFLRun, således der kan være en event at træne hen imod.


Træningen/undervisningen består af forskellige moduler efter niveau. Så der er udfordringer for det enkelte medlem. Af moduler kan der nævnes; løb på niveau, tempoture, puls, stabilitets- og styrketræning, løb med opsamling og på små områder eller på en markeret rute.

 

Vi vægter det sociale meget højt og ALLE kan derfor deltage uanset form og alder.

 

Vi vil inddele os i forskellige grupper alt efter distance, så alle nye løbere har mulighed for at få en god start på deres løbekarriere og de garvede løbere kan blive udfordret. Vi opfordrer til at alle hjælpe med at tage imod nye løbere i vores fællesskab og byder dem velkommen med et smil.

 

ROFL Run er din løbeklub i Jammerbugt – har et mål om at hvad enten man ønsker at løbe eller ønsker at blive en bedre løber, så er det at møde nye mennesker og få motioneret et fælles mål for alle.

 

Det vigtigste er at alle føler sig velkomne, og ingen føler sig afskrækket. Det handler ikke om hvor langt eller hvor hurtigt man løber. Det handler om fællesskabet, det sociale og få sig rørt sammen.

 

Du kan forvente, at træningen vil være opbygget omkring Running - Outdoor - Fitness - Laughing i daglig tale ROFL. I praksis vil det betyde, at vi løber sammen i fællesskab i naturen (by, land, skov og strand) og at vi vil lave en række fælles løbeøvelser til styrkelse af vores almene velvære med et glimt i øjet :)


 

 

De bedste løbehilsner

 

ROFLRun - Running - Outdoor - Fitness - Laughing


På vegne af bestyrelsen

Karsten Sørensen


Kontakt formand i ROFL Run

Karsten Sørensen for nærmere info

tlf.: 22 56 74 99

eller e-mail: info@roflrun.dk